Hvorfor måtte Jesus dø? Den største kærlighedshandling i historien

Der findes få spørgsmål, som har forandret verdenshistorien mere end dette:

Hvorfor måtte Jesus dø?

Mange mennesker tror, at kristendommen blot handler om at være et godt menneske. Andre ser Jesu korsfæstelse som en tragisk afslutning på en stor lærers liv. Men Bibelen fortæller en langt større historie.

Jesu død var ikke et uheld.

Den var ikke en plan, Gud fandt på i sidste øjeblik.

Fra verdens skabelse havde Gud allerede en frelsesplan klar.

For at forstå korset må vi begynde dér, hvor hele historien starter.

Historien begynder ikke ved korset

Mange forbinder evangeliet med Betlehem, hvor Jesus blev født.

Men evangeliets historie begynder langt tidligere.

Den begynder allerede i Første Mosebog.

I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.

Alt var fuldkomment.

Der var ingen sygdom.

Ingen sorg.

Ingen frygt.

Ingen angst.

Ingen død.

Adam og Eva levede i et tæt fællesskab med Gud, sådan som Han oprindeligt havde tænkt mennesket.

Det var Guds perfekte plan.

Syndefaldet – da verden forandrede sig

I 1 Mosebog 3 møder vi slangen, som sår tvivl om Guds ord.

"Har Gud virkelig sagt...?"

Det første angreb handlede ikke om frugten.

Det handlede om tillid.

Kunne mennesket stole på Gud?

Adam og Eva valgte at gå deres egne veje.

De ønskede selv at definere, hvad der var godt og ondt.

Den beslutning ændrede hele menneskehedens historie.

Paulus skriver:

Romerne 5:12
"Derfor kom synden ind i verden ved ét menneske, og ved synden kom døden."

Synd handler ikke blot om at bryde regler.

Synd bryder relationen mellem Gud og mennesker.

Den skaber afstand.

Den bringer skyld.

Den bringer frygt.

Den bringer død.

Derfor lever vi i dag i en verden præget af krig, uretfærdighed, sygdom, ensomhed og angst.

Hvorfor kunne Gud ikke bare tilgive?

Et af de mest stillede spørgsmål er:

• Hvorfor måtte Jesus dø?
• Kunne Gud ikke bare tilgive os?
• Hvorfor var korset nødvendigt?

Svaret finder vi i Guds natur.

Gud er fuldkommen kærlighed.

Men Gud er også fuldkommen hellig og retfærdig.

En retfærdig dommer kan ikke ignorere ondskab.

Hvis en dommer lod enhver forbryder gå fri uden konsekvenser, ville vi kalde ham uretfærdig.

På samme måde tager Gud synd alvorligt.

Romerne 6:23 siger:

"Syndens løn er døden, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre."

Læg mærke til den fantastiske kontrast.

Verset begynder med dom.

Men det slutter med håb.

Gud ønskede ikke menneskets død.

Han ønskede menneskets frelse.

Det første offer i Bibelen

Da Adam og Eva havde syndet, forsøgte de selv at skjule deres skyld.

De syede figenblade sammen.

Det er et billede på menneskets forsøg på selv at skjule synd gennem gode gerninger, religion, succes eller egen styrke.

Men ingen af delene kunne fjerne synden.

Så gjorde Gud noget bemærkelsesværdigt.

1 Mosebog 3:21
"Gud Herren lavede skindtøj til Adam og hans hustru og gav dem det på."

For at skind kunne gives, måtte et uskyldigt dyr dø.

Her ser vi for første gang i Bibelen et billede på stedfortrædende offer.

Et uskyldigt liv blev givet for de skyldige.

Dette peger direkte frem mod Jesus Kristus.

Jesus kom for at gøre det, som intet dyr nogensinde kunne gøre fuldstændigt.

Han blev det fuldkomne offer én gang for alle.